Menstruationscyklus og selvskadende adfærd – et overset samspil

Faglige perspektiver til socialpsykiatrisk praksis

I arbejdet med unge i socialpsykiatrien møder vi ofte selvskadende adfærd som et udtryk for reguleringsvanskeligheder, impulsivitet, skam og oplevelsen af tab af kontrol. Et område, der sjældent inddrages systematisk, men som rummer væsentlig betydning, er menstruationscyklussen. Forskning peger på, at hormonelle skift, kropslige symptomer og psykosociale belastninger omkring menstruation kan øge sårbarhed og påvirke risikoen for selvskade.

Dette blogindlæg udfolder, hvordan menstruation og selvskadende adfærd kan hænge sammen — og hvordan socialpsykiatrien kan arbejde opmærksomt og etisk forsvarligt med denne viden.

Menstruationsrelaterede problemstillinger og øget risiko for selvskade

Flere studier viser, at menstruationsrelaterede forandringer kan være medvirkende til selvskadende adfærd hos unge. Et tværsnitsstudie af piger viste, at menstruationsdebut, uregelmæssige cyklusser og menstruationssmerter var forbundet med øget sandsynlighed for selvskade. (Kilde: PubMed – https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29804155)

Et større nyere studie i BMC Public Health peger ligeledes på, at tidlig menarche, uregelmæssig cyklus og længere cyklusser er forbundet med højere forekomst af selvskadende handlinger og tanker inden for det seneste år. (Kilde: https://bmcpublichealth.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12889-025-23260-8)

Derudover er der tydelige fund hos kvinder med præmenstruelt dysforisk syndrom (PMDS), hvor en markant del rapporterer selvskade, selvmordstanker og forværring i lutealfasen. (Kilde: https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpsyt.2024.1442767)

Disse resultater understreger, at menstruationscyklussen ikke bør ses som en neutral baggrundsfaktor, men som en potentiel fysisk og psykosocial belastning, der kan påvirke unges psykiske stabilitet.

Variation i oplevelse

Det er centralt at understrege, at menstruationsrelaterede belastninger ikke er ens for alle unge – tværtimod. Mange oplever kun milde eller moderate symptomer, og for en stor gruppe påvirker menstruationen slet ikke deres psykiske trivsel eller adfærd i nævneværdig grad. Forskningen viser, at selvom hormonelle skift kan have betydning for nogle, så er der ikke entydig eller universal forværring i forbindelse med menstruationen. (Kilde: https://helloclue.com/articles/emotions/mood-changes-and-the-menstrual-cycle)

For medarbejdere i socialpsykiatrien betyder det, at mens menstruation kan være en relevant faktor, må den aldrig antages at være årsag eller forklaring — det kræver altid individuel vurdering og nysgerrighed.

Mekanismer: Hvorfor kan menstruation påvirke selvskadende adfærd?

1. Hormonelle og neurobiologiske ændringer

Menstruationscyklussen indebærer betydelige svingninger i østrogen og progesteron. Disse hormoner påvirker hjernens signalveje, herunder serotonin og GABA, hvilket regulerer følelsesliv, impulskontrol og stressreaktioner. (Kilde: PMC – https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC8933886)For unge med hormonfølsomhed kan selv små variationer i hormonniveauer skabe øget irritabilitet, følelseslabilitet eller pludselige humørskift – faktorer der kan forstærke trangen til selvskade.

2. Smerte, kropsligt ubehag og følelse af kontroltab

Menstruationssmerter og uregelmæssigheder kan opleves som markante kropslige stressorer. Når kroppen gør ondt, virker uforudsigelig eller ikke følger en genkendelig rytme, kan det udløse:

• øget selvkritik

• følelse af “at kroppen ikke fungerer”

• tab af kontrol

• intensiveret affekt

For unge, der allerede kæmper med at regulere stærke følelser, kan dette øge risikoen for at søge regulering gennem selvskadende handlinger.

3. Forstærket affekt og skam

Den præmenstruelle periode kan medføre emotionelle reaktioner som:

• lav selvfølelse

• dårlig samvittighed

• irritabilitet

• gråd, rastløshed eller indre uro

Når skam eller selvkritiske tanker forstærkes, kan selvskade fremstå som en måde at håndtere følelsesintensitet på – særligt for unge, der i forvejen bruger kroppen som regulator.

4. Sociale og relationelle faktorer

Tabuisering af menstruation, manglende viden eller begrænset adgang til hygiejneprodukter kan for nogle unge udløse yderligere stress.

For unge i socialpsykiatriske boligmiljøer – hvor hverdagen ofte præges af uforudsigelighed og skiftende relationer – kan menstruationsrelaterede udfordringer forstærke eksisterende sårbarheder.

Praksisimplicationer for socialpsykiatrien

Opmærksomhed i hverdagsdialogen

I stedet for systematisk screening kan medarbejdere have en nænsom og situationsfølsom opmærksomhed på, om unge selv fortæller om:

• smerter

• humørsvingninger

• ændringer i energi

• oplevelser af kontroltab omkring menstruation

Når relationen tillader det, kan menstruation nævnes som én mulig forklaringsramme, hvis en ung oplever øget sårbarhed eller ændret adfærd.

Støtte til affektregulering med blik for cyklussen

Hvis en ung viser øget impulsivitet eller har mere brug for støtte i bestemte perioder, kan det give mening at undersøge, om det hænger sammen med cyklussen. Det kan åbne for planlagt støtte, fx:

• mere tilgængelighed fra personalet

• mulighed for pauser eller hvile

• aflastning af krav

• fokus på respektfuld smertelindring

Kropslig støtte i hverdagen

En del unge mangler viden om deres egen cyklus eller oplever den som skamfuld. Personalet kan understøtte tryghed og kropslig autonomi ved at:

• sikre adgang til hygiejneprodukter

• skabe mulighed for privathed

• normalisere menstruation i samtalen

• støtte ved stærke smerter eller uregelmæssigheder

Psykoedukation og empowerment

Viden om kroppen kan øge handlekompetence. Mange unge har glæde af at:

• føre cyklusdagbog

• identificere mønstre mellem humør og cyklus

• opdage tidspunkter med højere sårbarhed

• planlægge copingstrategier i tide

Det styrker både selvforståelse og forebyggelse.

Tværfaglig koordinering

Ved betydelige menstruationsproblemer bør personalet overveje kontakt til:

• almen praksis

• gynækolog

• psykiatri (ved PMDS-mistanke)

– altid i respekt for den unges autonomi.

Forskning og fremtidige perspektiver

Selvom der er voksende evidens på området, mangler der specifik forskning i unge i socialpsykiatriske boligmiljøer og deres menstruationsrelaterede sårbarheder. Der er stort potentiale i:

• systematiske praksisstudier

• undersøgelser af hormonfølsomhed og affektregulering

• koblingen mellem selvskade, kropsoplevelse og menstruationssmerter

Dette vidensfelt er særligt vigtigt, fordi det kan hjælpe personalet med at opdage risikobetingelser, der ellers forbliver usynlige.

Konklusion

Menstruationscyklussen spiller for nogle unge en væsentlig rolle i forståelsen af deres psykiske sårbarhed og selvskadende adfærd. Ikke som en enkeltstående årsag, men som en del af et kropsligt-psykisk samspil, der kan forstærke følelsesmæssig belastning.

Når socialpsykiatrien arbejder med blik for både krop, følelser og kontekst – og integrerer menstruationsrelateret viden i hverdagsdialogen – skaber det bedre forudsætninger for at støtte unge i at forstå sig selv og reducere risikoen for selvskade.

Læs også: Danmark mangler handleplan mod selvskade