Begreber og definitioner om selvskade

A

Affekttolerance

Evnen til at rumme og håndtere intense følelser uden at miste overblik eller handle impulsivt. Lav affekttolerance øger risikoen for, at personen tyer til selvskade for at få indre ro.

Arousal

Kroppens generelle spændingsniveau. Høj arousal giver øget alarmberedskab, impulsivitet og stærke reaktioner, mens lav arousal kan føre til følelsesmæssig frakobling.

Ambivalens

Indre modsatrettede følelser eller ønsker, som påvirker evnen til at træffe beslutninger. Ambivalens ses ofte i forbindelse med både ønsket om hjælp og frygten for at miste strategier, der giver kortvarig regulering.

B

Belastningsreaktion

Fysiske eller psykiske reaktioner, der opstår når krav og belastninger overstiger personens kapacitet. Kan føre til selvskade som reguleringsstrategi.

C

Craving

En intens indre trang efter en bestemt adfærd, fx selvskade, som kroppen forventer vil give en form for lettelse eller kontrol.

D

Digital selvskade

En form for selvskade, hvor personen bruger digitale platforme til at skade sig selv psykisk eller socialt. Det kan være at sende hadefulde beskeder til sig selv fra falske profiler, dele selvnedgørende indhold, opsøge online-miljøer der udnytter én, eller fremprovokere negative reaktioner for at regulere svære følelser. Begrebet er bl.a. beskrevet af online safety-lederen Ken Corish.

Direkte selvskade

Bevidst handling hvor personen direkte påfører sin krop fysisk skade, fx at skære, slå eller brænde sig selv. Kan være med eller uden suicidal intention — i socialpsykiatrisk praksis arbejdes ofte med den ikke-suicidale form.

Dissociation

En tilstand hvor personen oplever frakobling fra tanker, krop eller omgivelser. Kan minde om “at være væk”, og forekommer ofte under ekstremt følelsespres.

E

Emotionel sårbarhed

En tilbøjelighed til at reagere kraftigt følelsesmæssigt, have svært ved at berolige sig selv og være ekstra påvirkelig over for kritik, stress og konflikt.

F

Forstærkning

Når en adfærd gentages, fordi den giver en form for lettelse, regulering eller struktur — selvom den på lang sigt skaber problemer. Selvskade kan forstærkes både biologisk og socialt.

H

Hyperarousal

En tilstand af indre alarmberedskab, hvor kroppen er overaktiveret. Tankerne kører hurtigt, og man reagerer impulsivt eller aggressivt.

Hypoarousal

En tilstand af følelsesmæssig og kropslig nedlukning. Personen kan virke fraværende, udmattet eller “væk”.

I

Ikke-suicidal selvskade (NSSI)

Bevidst, direkte skade på egen krop uden intention om at dø. NSSI bruges ofte som regulering af overvældende følelser eller for at få kontrol.

Impulsivitet

Tendensen til at handle hurtigt uden at tænke konsekvenser igennem. Impulsivitet øges ved høj arousal og stress.

Indirekte selvskade

Selvskadende mønstre hvor personen ikke skader kroppen direkte, men gennem handlinger eller undladelser, som gradvist skader fysisk eller psykisk trivsel. Kan omfatte selvomsorgssvigt, risikoadfærd, misbrug eller at opsøge skadelige relationer og situationer.

K

Kontroladfærd

Handlinger og mønstre, der hjælper personen med at skabe ro og stabilitet, når indre tilstande føles kaotiske. Det kan være stramme rutiner, selvpålagte regler, undgåelse af uforudsigelighed eller behov for at planlægge alt meget præcist.

Kontroladfærd er ofte en måde at håndtere angst, arousal eller følelsesmæssig sårbarhed, men kan samtidig gøre det svært at være fleksibel eller indgå i relationer.

Kriseadfærd

Handlinger eller udtryk, der opstår i en akut følelsesmæssig overbelastning. Kriseadfærd kan inkludere impulsive beslutninger, råben, flugt, selvskade eller dissociation.

M

Mentaliseringsbrist

En midlertidig nedlukning af evnen til at forstå egne og andres tanker og følelser. Ofte forbundet med skam, arousal og følelsesmæssigt pres.

P

Pseudodissociation

Ligner dissociation, men personen har delvis kontakt til omgivelserne. Kan være en måde at “trække sig indad” for at undgå overstimulering.

R

Regulering

Strategier og mekanismer, som hjælper personen med at dæmpe, stabilisere eller kontrollere indre tilstande — fysisk, følelsesmæssigt eller relationelt.

S

Seksualiseret selvskade

Et mønster af seksuel adfærd, der ikke er drevet af lyst, men bruges til at påføre sig selv risiko, smerte eller grænseoverskridelser. Adfærden giver ofte efterfølgende skam, skyld eller selvlede og kan være en måde at håndtere overgrebserfaringer, stærke følelser eller indre kaos på.

Selvskade by proxy

Når en person søger skade gennem andre, fx ved at placere sig i relationer eller situationer hvor andre påfører dem fysisk eller psykisk skade.

Selvdestruktiv adfærd

Adfærd der påfører skade fysisk eller psykisk, men som ikke nødvendigvis er bevidst selvskade. Kan være risikoadfærd, misbrug, isolation eller selvomsorgssvigt.

T

Tryghedsskabende pædagogik

En pædagogisk tilgang hvor der arbejdes med tydelighed, ro, struktur og relation for at reducere stress og selvskadende adfærd.

V

Vikarierende mentalisering

Når en anden midlertidigt hjælper med at skabe overblik, mening og regulering i situationer, hvor personen ikke selv kan mentalisere. Fagpersonen “låner” sin forståelse og afstemning for at støtte tilbage til egen mentalisering.