Alexithymi og selvskade: Forstå følelsesmæssig uklarhed og risiko

Alexithymi beskriver et mønster, hvor en person har svært ved at identificere, forstå og sætte ord på sine følelser. Følelserne er der — ofte stærkt — men forbindelsen mellem den kropslige reaktion og den mentale forståelse er svækket.

Det er vigtigt at gøre det helt tydeligt, at de fleste mennesker med alexithymi ikke selvskader, og at langt fra alle, der selvskader, har alexithymi.

Alexithymi er ikke en forklaring i sig selv, men hos nogle kan følelsesmæssig uklarhed fungere som en sårbarhedsfaktor, der øger risikoen for selvskade i bestemte situationer.

Hvorfor kan alexithymi øge risikoen for selvskade hos nogle?

1. Følelser opleves som kropslig uro

For personer med alexithymi viser følelser sig ofte som fysisk spænding, trykken eller uro. Når man ikke kan afkode, hvad kroppen reagerer på, kan indre kaos føles overvældende. Selvskade kan for nogle blive en måde at skabe en form for øjeblikkelig struktur eller lettelse.

2. Vanskeligheder ved at kommunikere behov

Når følelsesord mangler, bliver det svært at række ud efter hjælp. Det kan føre til isolation og misforståelser — og nogle ender med at bruge selvskade som et indirekte signal om, at noget er galt.

3. Smerte som midlertidig regulering

Fysisk smerte kan opleves som mere håndgribelig end følelsesmæssigt kaos. For enkelte bliver selvskade derfor en strategi, der kortvarigt giver fokus, ro eller følelsesmæssig afledning.

Hvad kan fagpersoner være særligt opmærksomme på?

1. Opbygning af et følelsessprog

Personer med alexithymi kan have gavn af konkrete værktøjer, der gør følelsesmæssige tilstande mere tilgængelige: farver, metaforer, kropslige beskrivelser eller simple kortsætninger.

Det fjerner presset for at finde “det rigtige ord” og åbner i stedet et rum for udforskning.

2. Fokus på kropslige signaler

Spørgsmål som:

“Hvor mærker du det?”

“Hvad ændrer sig i kroppen?”

“Hvordan kan du mærke, at det bliver værre eller bedre?”

kan skabe en vigtig bro mellem fysisk fornemmelse og emotionel forståelse — uden at kræve, at personen navngiver følelsen.

3. Skaleringsværktøjer – når ord mangler

For mange med alexithymi er skaleringsværktøjer et af de mest brugbare redskaber, fordi de ikke forudsætter følelsesidentifikation.

I stedet for at spørge “Hvad føler du?”, spørger man fx:

“Hvor meget fylder det lige nu — på en skala fra 0 til 10?”

Typer af skaleringsværktøjer:

• 0–10-skalaer (mest almindelig)

• Farvezoner (grøn–gul–rød)

• “Termometer”-illustrationer

• Zoner som “ok – presset – kritisk”

Fælles for dem er, at de gør noget diffust målbart.

3.1. Introduktion af skalaen – uden pres

For personer med alexithymi kan skalaen føles som et pres, hvis det ikke håndteres nænsomt. En god introduktion kan være:

“Du behøver ikke vide præcis, hvad du føler. Vi bruger skalaen til at forstå hvor megetnoget fylder, ikke til at finde det rigtige ord.”

Herefter defineres skalaen i fællesskab:

• 0: Helt rolig, ingen uro, ingen trang

• 5: Det fylder, men er håndterbart

• 8–10: Det føles meget intenst eller næsten uudholdeligt

Det vigtigste er, at skalaen giver genkendelighed for personen.

3.2. Skalaen kobles til krop og adfærd

Følelser er svære — men kroppen lyver sjældent. Derfor kan man spørge:

• “Hvordan føles en 3 i kroppen?”

• “Hvad gør du typisk ved 5–6?”

• “Hvad sker der ofte, når du når 8?”

På den måde bliver skalaen et fælles sprog uden behov for følelsesord.

3.3. Brug af skalaen i relation til selvskade (før, under, efter)

Skalaen fungerer også rigtig godt i en kædeanalyse:

• Før selvskaden: “Hvor lå du lige inden?”

• Under/efter: “Hvor meget faldt det ned?”

• Senere: “Hvor ligger du nu — 1 time eller 1 dag efter?”

Dette synliggør mønstre og gør det lettere at arbejde med alternative strategier.

3.4. Skalaen som beslutningsstøtte og aftaleredskab

Skalaer skaber tydelige og trygge rammer:

• Ved 7+: Borgeren kontakter personalet — også uden ord, blot med tallet.

• Ved 5–6: Personalet laver et tjek-ind: “Skal vi tage fem minutter sammen?”

• Ved hurtige hop fra 3 til 8: Det er et signal til personalets handling, også hvis borgeren selv er usikker.

Dette gør skalaen til en konkret, relationel støtte – ikke en test.

3.5. Faldgruber at undgå

• Skalaen må aldrig bruges som kontrolredskab (“Hvordan kan det være, du sagde 8 i dag, når du sagde 4 i går?”).

• Man bør undgå at korrigere borgerens tal.

• Skalaen er et værktøj, ikke et mål i sig selv.

Det centrale er altid nysgerrighed:

“Interessant, at det er en 8’er i dag. Hvad tror du, gør forskellen?”

4. Kædeanalyser – tilpasset personer med alexithymi

Kædeanalyse bliver særligt effektiv, når den ikke kræver lange følelsesbeskrivelser, men koncentrerer sig om:

• hændelser

• kropslige reaktioner

• tanker og impulser

• handlinger

• konsekvenser

Den strukturerer oplevelsen, uden at borgeren skal tale i følelsesbegreber, som vedkommende ikke har adgang til.

5. Validering af uklarheden

Personer med alexithymi oplever ofte skam over ikke at “kunne mærke sig selv”.

Derfor er det mere hjælpsomt at validere forvirringen end at lede efter den korrekte følelse:

“Det giver mening, at det føles uoverskueligt, når kroppen reagerer uden du kan sætte ord på hvorfor.”

Alexithymi som sårbarhedsfaktor – ikke en årsag

Det er vigtigt at understrege, at:

• Alexithymi ikke automatisk fører til selvskade, og

• Selvskade ikke er et tegn på, at personen har alexithymi.

Selvskade er et komplekst fænomen, hvor relationer, stress, traumer, copingstrategier og sociale rammer ofte spiller større roller end individuelle træk.

Afsluttende refleksion

Arbejdet med mennesker, der både kæmper med følelsesforståelse og selvskade, handler om at skabe struktur, mening og forudsigelighed.

Skaleringsværktøjer, kropsfokus og tilpassede analyser kan åbne døre til refleksion og regulering — uden at kræve, at personen pludselig kan mærke eller navngive sine følelser.

Små skridt mod forståelse kan skabe store forandringer i hverdagen.