Digital selvskade – når selvskade får digitale udtryk

Digital selvskade er et relativt nyt begreb i mødet mellem selvskadende adfærd og de digitale rum hvor unge i dag lever store dele af deres sociale liv. Begrebet dækker over situationer hvor unge bruger nettet og sociale medier som en del af deres selvskade, enten ved at udsætte sig selv for digitale angreb eller ved at gøre selvskaden til en synlig og meningsbærende del af deres online fællesskaber.

De sociale medier er i dag unges primære mødested. Det er her de deler hverdagsliv, søger støtte, afprøver grænser og udtrykker følelser. Når så meget af det sociale og følelsesmæssige liv foregår online, er det derfor naturligt at selvskade også viser sig i digitale former. At selvskade optræder i digitale former skal derfor ses som et nyere fænomen der udspringer af de unges bevægelse ind i digitale fællesskaber. Selv om selvskade som handling har eksisteret i mange år, skabes de digitale udtryk i takt med at de sociale medier bliver centrale steder hvor unge håndterer følelser, relationer og identitet.

Hvordan digital selvskade kommer til udtryk i Danmark

I Danmark arbejder fagfolk typisk med tre forståelser af digital selvskade, baseret på hvordan unge bruger digitale rum i relation til selvskadende tanker og handlinger (Center for Digital Dannelse, 2024).

Self baiting

Self baiting handler om at opsøge digitale rum hvor andre opfordres til at kritisere eller nedgøre den unge. Det kan være trends hvor brugere frivilligt lægger billeder af sig selv op og beder fremmede skrive deres ærlige, ofte hårde, vurderinger. For nogle bliver det en leg. For andre bliver det en måde at få den indre selvkritik bekræftet af andre, hvilket kan forstærke skam og selvbebrejdelse (Center for Digital Dannelse, 2024).

Auto trolling

Auto trolling betyder at den unge selv opretter en profil som bruges til at angribe den rigtige profil med nedværdigende kommentarer, trusler eller kritik. Handlingen kan fungere som en digital form for selvafstraffelse og kan også være motiveret af et håb om at blive “opdaget” og få hjælp fra andre der ser angrebene (Paddick og Corish, 2016).

Digital dokumentation af selvskade

Denne form indebærer deling af billeder, beskrivelser eller registreringer af selvskade i online fællesskaber. Her får selvskaden en social funktion. Unge bruger fællesskaberne til at spejle sig i andre, søge accept og føle sig forstået. Forskning viser at digitale fællesskaber både kan tilbyde omsorg og intensivere selvskade, afhængigt af relationernes dynamik og den enkeltes trivsel (Holm et al., 2025).

Den internationale model – og hvorfor den adskiller sig fra den danske

Ken Corish, som ofte nævnes internationalt i forbindelse med digital selvskade, er ikke forsker men en praksisekspert fra South West Grid for Learning i Storbritannien. Hans fire kategorier for “virtual self-harm” stammer fra en vejledende rapport udgivet af UK Safer Internet Centre og er udviklet som et pædagogisk redskab til at forstå digitale selvskadehandlinger, ikke som en forskningsbaseret definition. Modellen bruges ikke i Danmark. Her arbejder man i stedet med tre kategorier, som kun delvist overlapper Corishs opdeling. Det betyder blandt andet at kategorien “tool of the trade” ofte forsvinder i danske beskrivelser, hvilket giver en mindre detaljeret forståelse af de digitale former for selvskade end den internationale praksismodel lægger op til.

Corishs model beskriver fire måder digital selvskade kan komme til udtryk på: self baiting, auto trolling, finding your tribe og tool of the trade (Paddick og Corish, 2016). Hvor Danmark arbejder med tre overordnede kategorier, forsøger Corishs model at adskille mellem sociale funktioner, individuelle digitale handlinger og udveksling af metoder. Det giver hans model en skarpere opdeling, mens den danske tilgang er bredere og mere flydende.

Hvorfor digital selvskade opstår

Forskning peger på flere funktioner der går igen på tværs af lande (Holm et al., 2025; Nock og Cha, 2009):

• regulering af stærke følelser gennem ydre spejling

• selvafstraffelse når skam fylder meget

• søgen efter forståelse og tilhørsforhold

• forsøg på at tage kontrol over kritik eller mobning

• optrapning i takt med at digitale relationer og identitet bliver sammenflettet

Forskning viser også at mange unge vender sig mod digitale fællesskaber, fordi de ikke oplever at få den rette støtte eller forståelse fra de professionelle de møder. I online miljøer kan de udtrykke smerte og sårbarhed uden at føle sig vurderet, og de møder en form for umiddelbar genkendelse og omsorg som de ikke nødvendigvis oplever andre steder. Denne følelse af at blive mødt og forstået kan være stærkt tiltrækkende, men den kan også fastholde unge i fællesskaber der indirekte normaliserer eller forstærker selvskadende adfærd (Holm et al., 2025).

Digitale fællesskaber kan derfor være både støtte og risiko. De kan tilbyde fællesskab og forståelse, men de kan også skabe ekkokamre der fastholder selvskade som identitet og handlemønster.

Hvad fagpersoner kan gøre

Digital selvskade skal ikke forstås som adskilt fra fysisk selvskade men som en moderne udtryksform for de samme følelsesmæssige vanskeligheder. Når unge flytter deres følelsesliv og relationer online, flytter selvskaden med.

Fagpersoner kan styrke hjælpen ved at:

• være interesserede i de digitale fællesskaber de unge bruger

• spørge ind til hvad der giver mening og støtte i de rum

• se digital selvskade som et udtryk for et bagvedliggende behov

• tilbyde alternativer der rummer samme funktioner: forståelse, relation, tryghed og spejling

Læs også om seksualiseret selvskade